Kejser og Galilæer
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om verket | ||||||||||||
Hærføreren Severus kommer til; det lykkes ham
ikke at få tropperne til at gå frem. Cæsar
Julian kommer; soldaterne vægrer sig frem-
deles; han taler til dem, finder det rimeligt
at de er forsagte; minder om nederlagene i
kampen mod Perserne; minder om Barbatios
skammelige flugt; byder dem vige, selv vil han
falde blandt fienderne. Soldaterne opildnes, alle
er rede til at følge ham; de stoler på cæsars
lykke; fanebæreren taler; storm med Julian
i spidsen.
[HIS: Nederst, i motsatt skriveretning, har Ibsen påbegynt et brev til Georg Brandes: «Dresden den 25de November 1871. –/Kære Brandes!». Et brev til Brandes november–desember 1871 er ellers ikke kjent.]
Faksimile
side: [1]
1.
Ved hulvejen.
De kejserlige soldater stormer forgæves.
Hærføreren Severus kommer til; det lykkes ham
ikke at få tropperne til at gå frem. Cæsar
Julian kommer; soldaterne vægrer sig frem-
deles; han taler til dem, finder det rimeligt
at de er forsagte; minder om nederlagene i
kampen mod Perserne; minder om Barbatios
skammelige flugt; byder dem vige, selv vil han
falde blandt fienderne. Soldaterne opildnes, alle
er rede til at følge ham; de stoler på cæsars
lykke; fanebæreren taler; storm med Julian
i spidsen.
En højde i en kornager med udsigt over slagmarken.
Julian og følge på højden. Legaten Sallust er hos ham.
Julian forråder sine bekymringer; det er fare både at sejre
og lide nederlag; han minder om hvorledes han er omrin-
get af forrædere; minder om Arketos adfærd ved at lade
ham i stikken ved Sennones.
Julian og følge på højden. Legaten Sallust er hos ham.
Julian forråder sine bekymringer; det er fare både at sejre
og lide nederlag; han minder om hvorledes han er omrin-
get af forrædere; minder om Arketos adfærd ved at lade
ham i stikken ved Sennones.
Cæsar Julian taler med varme om kampens glæde, dette
er livet – dette er en slags samliv med guderne, som han
i sin ungdom higede efter.
er livet – dette er en slags samliv med guderne, som han
i sin ungdom higede efter.
– han udtaler sin glæde over at have Sallust hos sig; der
er mænd om ham, som lægger ondt for ham hos kejseren –
er mænd om ham, som lægger ondt for ham hos kejseren –
– han skildrer slagets gang –
– han taler om Helena og det døde barn –
– han gribes af hemmelig angst for sejren –
Faksimile
side: [2]
Modsigende efterretninger om Chnodomar.
Man melder hans tilfangetagelse.
Helena
<...>
gribes af hans kraftfulde skønhed
Han føres for cæsar og beder for sit liv –
Helena beder for ham.
Cæsar skænker ham livet –
Han takker og priser Kejser Julian
Råbet gentages af soldaterne
Udlægges ondt af feltherrerne
Julian ængstes men trøster sig ved Eusebia
Bud melder Eusebias død.
Julian
I bøgerne søgte jeg livet; i drømmen søgte jeg det – –
så søgte jeg det i den lyse dags virkelighed – virkeligheden
var jeg just drømmen – drømmen, det gådefulde, det
er den sande virkelighed.
så søgte jeg det i den lyse dags virkelighed – virkeligheden
var jeg just drømmen – drømmen, det gådefulde, det
er den sande virkelighed.
Kristus skal begraves under vinløv; han skal
overdøves af bacchus-sange
overdøves af bacchus-sange
